Læringsoplevelser

Læringsoplevelser gennem bevægelse: Ved at tilføre den boglige undervisning elementer af fysisk aktivitet, leg og kropslighed øges både engagement og motivation. Der implementeres særligt udviklet materiale inden for bevægelseslæring til matematik, dansk mm.

Læringsoplevelser gennem konkret erfaring via besøg og ekskursioner: I alle forløb indgår der ofte ekskursioner til relevante steder: I vores demokratiforløb besøger vi f.eks. Folketinget med rundvisning og samtale med politikere. I vores sundhedsmodul indgår besøg på Eksperimentariet med undervisningsforløb i anatomi og fysiologi. 

Læringsoplevelser gennem idræt: Relevante undersøgelser peger på at fysisk aktivitet forbedrer kognitionen og dermed problemløsning, logisk tænkning, hukommelse, opmærksomhed og selvopfattelse. Ofte giver de unge udtryk for, at de har en mere aktiv skoledag på STU’en end på deres grundskole.

Læringsoplevelser gennem individuelle interesser: Særligt planlagte forløb ud fra den unges interesser: F.eks. et tværfagligt forløb i dansk med rapmusik som omdrejningspunkt og indspilning af rapsange i lydstudie som resultat.