Velkommen
Levuk startede i 2005 som et samarbejde mellem foreningen LEV, Hillerød kommune og Frederiksborg Amt.
Intentionen var at skabe en ungdomsklub for unge med handikap af høj kvalitet, hvor man blev mødt i øjenhøjde og kunne udleve sit ungdomsliv – i inspirerende, levende og trygge rammer.
Vi er vokset gradvist og består idag af KLUB, STU og JOB-tilbud for unge med særlige behov. Hver dag er der over 100 unge som har deres arbejdsliv, uddannelsesforløb og fritidsliv på Levuk.
Du er velkommen til at komme på besøg. Vores døre er altid åbne og vi byder gerne på en rundvisning, en kop varmt, en samtale om ønsker, vejledning, sparring eller hvad der kunne ligge dig på sinde.
Video
Introduktion til Levuk
STU
- 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
- Aktiv skoledag med vedkommende undervisning
- Undervisningslokaler i Hillerød og Tisvilde
- ADL, dansk, matematik, kulturlære, engelsk
- Outdoor aktiviteter i Tisvilde Hegn bl.a. surfcamp
- Eksterne praktikforløb, jobafklaring og brobygning
- Idrætsekskursioner og studieture
- 28 undervisningstimer pr. uge
Klub
- Levende ungdomsmiljø med 100 medlemmer
- Ungeråd, lokale og internationale aktiviteter
- Frederiksborgcentret og Horsebohus i Store Dyrehave
- Teater & musik, Sport, Kultur, Multiværksted, Friluft
- 3 caféaftener om ugen med fællesspisning
- Dannelsesaspekt og netværksrelationer
- Sundhedsprofil
- Band, temafester, outdoor, kolonier og rejser
- 38 åbningstimer pr. uge/58 timer i alle ferier
Job & samvær
- Beskyttet beskæftigelse/samvær under §103/§104
- Produktion og serviceopgaver i Store Dyrehave
- Skovhjælper, Naturguide, Dyrepasser, Kontorhjælper, Køkkenhjælper
- Kollegaer og mulighed for at opbygge dit netværk
- Fagligt opkvalificerende kurser og MUS-samtale
- Social arbejdsplads med fællesskab i højsædet
- 29 arbejdstimer pr. uge
udtalelser
Andre fortæller
"Den positive udvikling min datter har gennemgået i de seneste 3 år er udelukkende pga. Levuk og den måde de har skruet et super godt STU-tilbud sammen på - og ikke mindst lærernes mindset om at alt er muligt, også for unge med handicap. Den glæde smitter af på de unge. Mathilde startede som en stille pige, som nemt kunne frustreres. Langsomt fik det fantastiske lærerteam Mathilde til at blive mere rummelig, flytte grænser og springe ud i at være den der gik forrest. Mathildes motto blev: Udfordring udvikler"
"Vi oplever ingen der er så kompetente og indlevende til at yde omsorg og udvikling for unge med udviklingshæmning, som pædagogerne på Levuk. Her mødes de unge med respekt, nærvær og anerkendelse, og der er et væld af tilbud. De unge tages med på råd - de lyttes til og tages alvorligt. Alle har ret til et “teenage-liv” - et ungdomsliv - et lidt hemmeligt liv, uden mor og far. Dét har man på Levuk. Her er der VENNER. Mange venner. Og det er ligestillede venner. Som forælder ville jeg ønske, at hun kunne forblive på Levuk i mange år."
Jeg kan godt lide min arbejdsplads. Jeg elsker at passe dyrene - både katten, kaninerne og hestene på Pibergården. Bierne er også spændende. Her på Job & Samvær taler vi ordentligt til hinanden og vi er gode venner. Vi tager hensyn til hinanden og der er altid god stemning.