LEDIGE STILLINGER

Du er altid velkommen til at skrive en uopfordret ansøgning og sende til levuk@levuk.dk 

Lige nu har vi følgende ledige stilling:

 

Vi har brug for endnu en smilende og engageret medarbejder i administrationen.

Levuk er vokset de seneste år og de administrative opgaver bliver flere. Derfor søger vi nu en engageret og serviceminded medarbejder til vores administration 25 timer om ugen.
”Vi” er 20 ambitiøse pædagoger og 100 aktive unge med særlige behov, som dyrker venner og fællesskab alle hverdage i ungdomsklubben Levuk. Vores administration består p.t. af 2 fuldtidsmedarbejdere – den ene er primært tilknyttet vores skole (STU), som vi deler hus med.

Vores nye administrative medarbejder bliver en del af et hus med mange aktiviteter, et levende fællesskab og arrangementer både i og udenfor huset. Vi er kendt for at yde høj kvalitet, også når det gælder service og administration. Vi lægger vægt på at være professionelle, strukturerede og serviceminded uanset typen eller størrelsen på opgaven.
Den stabile drift er vigtig, men vi har også fokus på udvikling, ikke mindst når det gælder medarbejderne og deres mulighed for at uddanne sig.

Du er uddannet kontorassistent og har godt styr på tal og detaljer. Du har et godt overblik, og kan lide at hver dag er forskellig og at det nogle gange går stærkt. Samtidig skal du have lyst til at arbejde i et hus, hvor medlemmerne og deres forældre altid kommer i første række.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du:

  • Har erfaring med bogføring, gerne med kendskab til C5
  • Har en smilende og veloplagt telefonstemme
  • Har energi, initiativ og handler selvstændigt
  • Er serviceminded og professionel
  • Kan genkende dig selv som ”blæksprutte”
  • Er lyttende og nærværende i dine relationer, både når det gælder de unge og dine kolleger

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag 7. juli kl. 12levuk@levuk.dk. Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. september 2017.

Har du spørgsmål, kan du kontakte souschef Steen Sørensen på 27 52 82 16.


Levuk er en fritids- og ungdomsklub for unge over 13 år, der har et handicap. Der er 100 medlemmer og 20 medarbejdere i lokalerne i Hillerød. Vores vision er at skabe et levende og aktivt fællesskab for unge, der har et handicap. Klubben er et sted:

  • hvor alles ressourcer er synlige og hvor potentialer udnyttes
  • med trygge, strukturerede rammer og plads for de unge til at udvikle deres identitet blandt ligesindede
  • hvor de unge kan få venner, netværk og samvær, der bidrager til deres dannelsesproces
  • som er aktiv i lokalsamfundet og udadvendt i forhold til samarbejdspartnere
  • hvor de unge stifter bekendtskab med det sunde liv på alle måder

Se mere på vores Facebook side Ungdomsklubben Levuk  

 

 

Ungdomsklub


Levuk
Milnersvej 39A
3400 Hillerød
Telefon: 48244217
levuk@levuk.dk

Åbningstid


Mandag: Kl. 12.00 til 21.00
Tirsdag:  Kl. 12.00 til 17.00
Onsdag:  Kl. 12.00 til 21.00
Torsdag: Kl. 12.00 til 17.00
Fredag:   Kl. 12.00 til 22.00

STU


Levuk STU
Milnersvej 39A
3400 Hillerød
Telefon: 72 62 39 13
stu@levuk.dk

Undervisning


Mandag:  Kl. 8.00 til 13.30
Tirsdag:   Kl. 8.00 til 13.30
Onsdag:  Kl. 8.00 til 13.30
Torsdag:  Kl. 8.00 til 13.30
Fredag:   Kl. 8.00 til 12.00