Levuk STU

Læring for livet i levende og trygge rammer

Velkommen til Levuk STU

Levuk STU er en uddannelsesinstitution hvor unge med særlige behov bliver udfordret i trygge rammer. Her kan de opleve glæden ved at tilegne sig ny viden gennem fordybelse og praksis – formidlet af professionelle undervisere i et levende læringsmiljø. Uddannelsen tager tre år og man får kompetencer til at blive så selvstændig i eget liv som muligt. Samtidig får man konkrete erfaringer igennem erhvervspraktikker til at vælge et fremtidigt arbejdsliv eller uddannelse.

 

introduktion

Praktisk

Lokation

Milnersvej 39A
3400 Hillerød

}

Åbningstider

Man til tors: 08.00 – 15.00
Fre: 08.00 – 13.00

Undervisningstid
Man til tors: 8.00 – 13.30
Fre: 8.00 – 12.00

Kontakt

STU tlf.: 48 24 42 17
STU mail: stu@levuk.dk

Nyhedsbreve

August

September

Oktober

” Vi tror på, at alle mennesker er værdige, relationelle og engagerede, og det afspejler sig i den måde, vi underviser, støtter, inspirerer og vejleder eleverne. Vi er ambitiøse og fleksible, og med en pædagogik som er baseret på en narrativ tilgang, giver vi eleverne muligheder for at skabe nye indsigter, nye fortællinger om sig selv og nye veje i livet. "

– Britt Korsgård, afdelingsleder

|

udtalelser

Andre fortæller

Det bedste ved at gå på Levuk STU er alle de gode venner jeg har fået og at jeg er blevet klogere og bedre. Jeg har lært så meget, at jeg godt tør flytte hjemmefra. Jeg har de bedste lærere og de vil altid hjælpe mig.

Vi er aktive og vi træner meget. Jeg kan rigtig godt lide at vi laver så meget forskelligt, men alligevel har vores traditioner: Ocean rescue lærer os førstehjælp og det er fedt vi kan bo og spise sammen. Livredderen er rigtig sød og sjov. Og sommerfesten er ekstra hyggelig. Rigtig fedt at se dem der skal gå ud få hue på og være så glade. Alle hygger, synger og klapper højt.

-Sophia Laursen

3. års STUelev

“Det bedste ved Levuk STU er den anerkendende og imødekommende måde at være sammen på, og at dette sker i et aktivt og inkluderende miljø. Jeg synes, at medarbejderne er gode til at inkludere alle, og til at se styrker hos alle – fremfor svagheder. Der er plads til alle, og det som hver elev kommer med, er noget værd. Jeg oplever, at min datter trives super godt i Levuks sociale fællesskab, som hele tiden styrkes af gode fælles oplevelser, både fagligt og socialt.
Jeg oplever en rigtig god kommunikation med skolen – både med ledelse og lærerne, hvor der plads til at tale åbent og ærligt i en positiv og konstruktiv ånd. Herudover er skolens administration altid hurtig og meget hjælpsom, når der opstår spørgsmål eller praktiske ting. Vi håber, at skolens fokus på, hvad der skal ske efter stu’ens afslutning til den tid vil støtte min datter i, at der også er en spændende fremtid efter Levuk.”

- Lea Gudum-Sessingø

Forælder til Fiona, 2. års stu-elev

“Min søn er på Levuk STU, og han er meget glad for at være der. Det gode ved Levuk er, at der er plads til forskelligheder, og der er “højt til loftet” og meget rummelighed. Oliver er svagtseende, og med det samme da han startede, sørgede de for at gøre sådan, så han kunne finde rundt. De er gode til at sætte mål, der er realistiske og som giver min søn succes, hvilken han profiterer af og vokser og gør ham selvstændig i det omfang, han kan blive. Jeg synes, Levuk STU gør en stor ære i at sørge for, at alle bliver inkluderet i ture i og udenfor huset, så ingen bliver ladt i stikken. Mit samarbejde med skolen har fra start af været tæt og godt, hvilket for mig som mor er vigtigt, så vi arbejder mod samme mål; nemlig at gøre ham så voksen og selvstændig som muligt og give ham den bedste ballast med fra hjem og stu, som er fundamentet til hans videre færd i livet.”

- Lotte Hoff

Forælder til Oliver, 3. års stu-elev