Idræt og bevægelse

Idræt bruges som springbræt for læring om egne ressourcer i et sundt og aktivt liv. Der er daglig idræt og bevægelse på skolen,
enten som fag eller integreret i undervisningen. I nogle perioder har vi idræt som morgen- eller eftermiddagstræning, og i andre
perioder som et længere intensivt forløb. Alle former for fysisk bevægelse er i spil – det er alt fra sansemotorisk træning til cross-fit.
 
DANS
I danseundervisningen lægger vi først og fremmest vægt på at have en fest – med sved på panden og et smil på læben.
Alle stilarter er i spil – folkedans, zumba, twerking, jumpstyle og moderne dans for blot at nævne nogle. Det er enkle koreografier, hvor trin og moves
bliver gennemarbejdet og trænet til de sidder på rygraden. Eleverne får også mulighed for at undervise hinanden i deres foretrukne stilart og musiksmag.
 
BOLDBASIS, BOLDSPIL OG FITNESS-BOLDE
Vi tager udgangspunkt i enkle øvelser og øger sværhedsgraden for at få en fornemmelse af, hvad vi kan med en bold. Der arbejdes også med at holde
øjenkontakt, kommunikere og orientere sig i rummet. Med fitness-bolde er der fokus på balanceevne, styrkelse af core-muskulatur og grundlæggende
elementer til bedre kontrol over kroppen i hverdagen.
 
YOGA OG AKROYOGA 
Eleverne oplever nye sider af sig selv, når vi arbejder med solhilsen, udstræk og behagelig afspænding og meditation. Vi dyrker forskellige yogaformer,
og arbejder også med akroyoga, som kombinerer yoga, akrobatik og massage. Det kræver kommunikation, tillid og samarbejde, når eleverne skal balancere
på nogens fødder eller læne sig tilbage i nogens favn. 
 
FUNKTIONEL TRÆNING OG CROSSFIT
Funktionel fysisk træning uden brug af maskiner. Målet er at styrke muskulaturen og arbejde med styrke, smidighed og koordination.
På Stængehus bruger vi naturen og de mange redskaber vi har lige ved hånden. Det kan f.eks. være træstammer, store sten, sand eller traktordæk fra
garagen. Vi tilpasser øvelserne til den enkelte elev, og laver masser af øvelser i grupper i den friske luft.
 
SVØMNING OG FITNESS
Vi svømmer i Hillerød Svømmehal hver fredag. Efter en fælles opvarmning træner eleverne i forhold til den enkeltes kompetencer og mål. Nogle svømmer
baner, mens andre arbejder med øget kropsbevidsthed gennem forskellige øvelser. 
Fitness-centret benytter vi i de særskilte vægttabsforløb – slankehold, eller når vi har temaet krop og sundhed.
 
 
  

Kontakt


Levuk
Milnersvej 39A
3400 Hillerød
Telefon: 48244217
levuk@levuk.dk

Åbningstider klub


Mandag: Kl. 12.00 til 21.00
Tirsdag:  Kl. 12.00 til 17.00
Onsdag:  Kl. 12.00 til 21.00
Torsdag: Kl. 12.00 til 17.00
Fredag:   Kl. 12.00 til 22.00

Undervisning STU


Mandag:  Kl. 8.00 til 13:30
Tirsdag:   Kl. 8.00 til 13:30
Onsdag:  Kl. 8.00 til 13:30
Torsdag:  Kl. 8.00 til 13:30
Fredag:    Kl. 8.00 til 12.00

Arbejdstid JOB


Mandag:  Kl. 8.00 til 14.00
Tirsdag:   Kl. 8.00 til 14.00
Onsdag:  Kl. 8.00 til 14.00
Torsdag:  Kl. 8.00 til 14.00
Fredag:    Kl. 8.00 til 13.00