NYHEDSBREV JANUAR 2016

 

Kære elever, forældre og pårørende

 

Vi håber at alle er kommet godt ind i det nye år. Stemningen var i hvert tilfælde høj da vi i mandags tog hul på skoleåret igen.
Vi lagde ud med en tur på glatis i Hørsholm Skøjtehal, hvor hele kroppen, balancen og koordinationen blev vækket til live igen.   

 

Værdi-træet

Med et nyt år kommer nye tiltag. Vores grønne vægge bliver i denne måned dekoreret med et værditræ, som er en del
af “min skole” modulet. Det er et nyt modul hvor vi reflekterer over vores dagligdag; hvilken slags skole er vi, hvordan er det at
gå her, hvordan ønsker vi at være overfor hinanden, ect.

Værditræets stamme laves på værkstedet i klubben, mens selve kronen kommer til at bestå af elevernes udsagn
skrevet på grøn karton udformet som blade. 

 

Fredags-rent

Derudover har vi som en udvidelse af botræningen aftalt, at vi gør rent hver anden fredag i klassens tid.
Alle elever vil i mindre hold få ansvaret for et område, som skal holdes rent og pænt. Vi glæder os til en skinnende ren skole.

 

Flytte hjemmefra?

I løbet af januar går vi også igang med modulet “Boformer”, der har som mål at udvide elevernes horisont i forhold til
hvor og hvordan man kan bo når man flytter hjemmefra. Udover at besøge flere forskellige bosteder i nærområdet, vil vi
også undersøge hvilke opgaver og udfordringer man kommer til at møde når man bor for sig selv.

 

Bold-tække

Morgentræningen kommer til at være i boldens tegn. Vi skal have vores nyindkøbte fitnessbolde i gang og lave øvelser,
der kan styrke vores muskler, koordination og ikke mindst balance. 

 

I næste måned holder vi informationsaften. I må gerne sprede ordet, hvis I kender nogle som kunne være interesserede
i at høre mere om skolen.

  

Vigtige datoer:

  • 24. februar holder vi informationsaften

  

Vi glæder os over alt det nye og nyder det iskolde vintervejr.

Mange hilsner

Lærerne på Levuk STU/Louise

Ungdomsklub


Levuk
Milnersvej 39A
3400 Hillerød
Telefon: 48244217
levuk@levuk.dk

Åbningstid


Mandag: Kl. 12.00 til 21.00
Tirsdag:  Kl. 12.00 til 17.00
Onsdag:  Kl. 12.00 til 21.00
Torsdag: Kl. 12.00 til 17.00
Fredag:   Kl. 12.00 til 22.00

STU


Levuk STU
Milnersvej 39A
3400 Hillerød
Telefon: 72 62 39 13
stu@levuk.dk

Undervisning


Mandag:  Kl. 8.00 til 13.30
Tirsdag:   Kl. 8.00 til 13.30
Onsdag:  Kl. 8.00 til 13.30
Torsdag:  Kl. 8.00 til 13.30
Fredag:   Kl. 8.00 til 12.00